Hvilket bor skal jeg bruge?

Metalbor, træbor, murbor, betonbor. Når du skal hænge billeder og lamper op eller montere møbler fast til væggen, så er det redskaber som disse, du ofte får brug for. Med det rigtige bor kan du nemlig lave præcise huller og sikre dig, at møbler og pynt sidder solidt fast til væg eller loft – uden at du ødelægger materialet.

Der er som udgangspunkt fire typer af bor: metalbor, træbor, murbor og betonbor.

Men hvordan ved du, hvilket bor du skal bruge til hvad? Og hvilken boremaskine skal du vælge? Det giver vi dig svar på i denne artikel. Når du skal bore huller, er det nemlig vigtigt, at du bruger det rigtige værktøj, da forkerte bor og maskiner kan ende i grimme resultater og hårdere arbejde.

Hvilken boremaskine skal jeg bruge?

Før du overhovedet vælger bor, skal du have styr på maskinen. Grundlæggende findes der tre typer, og hvilken du skal bruge, afhænger helt af, hvor tit du borer – og hvor hårde materialer du borer i.

Bore-/skruemaskinen er maskinen, de fleste skal bruge. Den kan både bore huller og skrue skruer i, og den dækker langt de fleste opgaver i hjemmet: ophængning af billeder og hylder, samling af møbler, montering af lister og småreparationer. Bor du i lejlighed eller almindeligt hus, er det som regel den eneste maskine, du behøver. Mange bore-/skruemaskiner har desuden en slagborefunktion, som klarer et enkelt hul i en almindelig betonvæg til fx et billede helt fint.

Slagboremaskinen ligner en bore-/skruemaskine, men har en kraftigere slagfunktion, der hjælper boret gennem hårdere materialer som letbeton og mursten. Den er et godt valg, hvis du jævnligt borer i murværk, men stadig vil have én maskine, der kan det meste.

Borehammeren er den kraftigste af de tre. Den bruger et pneumatisk slag og er lavet til dig, der borer meget i hård beton, granit eller sten – eller skal bruge mejselfunktion. Borehammere bruger såkaldte SDS-bor, som har et særligt skaft og kun passer til borehammere – ikke til almindelige boremaskiner. Til gengæld er borehammeren for kraftig og upræcis til fine skrueopgaver.

Vores anbefaling til langt de fleste: Køb en god bore-/skruemaskine, så er du dækket ind til hverdagens opgaver. Borer du kun sjældent i massiv beton, kan du supplere med en billig slagboremaskine eller borehammer, når behovet opstår.

Sådan vælger du den rigtige bore-/skruemaskine

Når du har fundet ud af, hvilken type maskine du skal bruge, er her de vigtigste ting at kigge efter, inden du køber:

• Batteri eller ledning: En akku (batteridrevet) maskine giver dig fuld frihed til at bevæge dig rundt uden en stikkontakt i nærheden, mens en maskine med ledning aldrig løber tør for strøm. Til de fleste hjemmeopgaver er en akku bore-/skruemaskine det mest fleksible valg.
• To gear: Vælg en maskine med mindst to gear. Det lave gear giver lav hastighed og højt moment – perfekt til skruer. Det høje gear er til at bore med.
• Li-Ion batteri: Gå efter et lithium-ion-batteri. Det har lang levetid, oplader hurtigt, vejer lidt og aflader langsomt, når det ligger ubrugt.
• Batterikapacitet (Ah) og spænding (volt): Kapaciteten måles i amperetimer (Ah) – jo højere, desto længere arbejdstid mellem opladninger. Spændingen (typisk 18 volt) siger noget om maskinens kraft. Skal du bruge maskinen til lange opgaver, er to batterier en fordel, så du kan arbejde videre, mens det ene lades op.
• Vægt: En let maskine er rarere at arbejde med i længden, men de kraftigste modeller med store batterier vejer typisk mest. Find balancen ud fra dine opgaver.
• Borepatron: En borepatron, der tager bor op til 13 mm, dækker de fleste behov og giver dig mulighed for at bore store huller.

Sådan finder du ud af, hvilket bor du skal bruge

Der er som udgangspunkt fire typer af bor: metalbor, træbor, murbor og betonbor. Du kan genkende dem ud fra den form og spids, som de har. Du kan også kigge på skaftet, når du skal finde ud af, hvilket bor du skal bruge. For eksempel fortæller et helt glat skaft, at boret ikke er beregnet til at bruge i en borehammer – kun til boremaskiner og slagboremaskiner.

Bliv klogere på de mest almindelige slags bor:

Bor til træ, krydsfinér, spånplader og lignende: Her har boret en lang og tynd centerspids, som hjælper med at gribe fat uden at ødelægge træet. Træboret har en styrende spids, der forhindrer, at boret glider, når de skarpe sideskær tager fat. På den måde kan du bore præcise huller, og designet gør, at boret effektivt transporterer spåner op fra hullet.

Bor til bløde og hårde metaller: Så skal du have fat i et metalbor, der er formet som en spiral og lavet af stål. Det fungerer godt til metal, stål, aluminium, messing og lignende metaller, men du kan også bruge det til træ samt de fleste typer plast. Af den grund bliver et metalbor også kaldt et universalbor. Skal du bore huller i stærke metaller, eksempelvis rustfrit stål, så skal du bruge et metalbor, som indeholder kobolt.

Bor til mur og sten: Så skal du kigge efter de bor, der er udstyret med en flad spids i hårdt stål, og hvor skæret som regel er mejselformet. De føles ikke specielt skarpe i forhold til andre typer bor, men den hårde spids gør, at du kan banke igennem både mursten, beton og mange andre slags sten.

Bor til fliser: Skal du lave huller i dine fine fliser eller klinker, så skal du vælge et diamantbor (også kaldet et flisebor). Start med at slå boremaskinens slagfunktion fra, og brug et lavt omdrejningstal, så du borer langsomt. Dermed undgår du at ødelægge hærdningen i borets stål. Læs vores syv tips om at bore i fliser og klinker.

Men hvordan ved jeg, hvad væggen er lavet af?

Kan du ikke få ordentligt fat i væggen med boremaskinen? Så har du sandsynligvis ikke det rigtige værktøj til materialet. Hvis du er i tvivl om, hvad væggen eller loftet er lavet af, så er der heldigvis nogle simple tricks, du kan bruge, inden du går i gang. Så slipper du for at gå forkert i byen og ødelægge materialet.

Start med at banke på væggen. Hvis den er lavet af gips, vil du høre en dump lyd, som typisk er højere, end hvis du banker på beton. Føles væggen hård og massiv, kan den gemme på enten beton, mursten, koks eller træ. Bor et lille hul med en dybde på to-tre cm. Ud fra støvet kan du se, hvilket materiale der er tale om.

• Gips: Synker dit bor hurtigt, møder det ingen modstand, og kommer der hvidt boremel ud af hullet? Så er det en gipsvæg, du har. Gipsplader er klæbende, hvide og støver.

• Beton: Synker boret overhovedet ikke? Så er det en betonvæg. Materialet er meget hvidt, gråt og har fint støv.

• Mursten: Hvis der kommer rødt eller gult boremel ud, så er det en murstensvæg, du står overfor. Du kan også se det ved, at boret synker jævnt.

• Koks: Hvis boret synker ujævnt, og der kommer sort støv ud, så har du højst sandsynligt en væg lavet af koks. Materialet blev ofte brugt til skillevægge i blandt andet etagebyggeri fra 1990'erne, hvor der ikke var behov for en bærende væg.

Find de rigtige skruer til dit bor

Når du har fundet ud af, hvilket bor du skal bruge, så mangler du bare at finde de rigtige skruer. Så hvilket bor passer til hvilken skrue?

Lad os starte med den klassiske: spånskruen. Her er tale om en alsidig skrue, fordi spånskruer virker til både murstens- og betonvægge, hvor du har boret rawplugs i. Den fås i flere forskellige typer og størrelser, som du kan købe i en boks med et varieret udvalg. Brug dem, når du for eksempel skal samle en seng eller montere lister på badeværelset.

Skal du bore huller i gips, skal du bruge en gipsskrue. Det er vigtigt, at du ikke bruger denne skrue til andre materialer, da en gipsskrue hurtigt risikerer at knække.

Til fodpaneler, lister og indfatninger i betonvægge er montageskruer det rigtige valg. De bliver også kaldt for karmskruer og betonskruer. De bruges dog sjældent til ophængning i beton – men i stedet til at montere karme eller trærammer i beton.

Beslagskruer er specialskruer til fastgørelse af bygningsbeslag, hvor du ikke behøver at forbore. De er rigtigt stærke og gode, når du for eksempel skal lave en overdækket terrasse og skal sætte sømvinkler på spærene.