Vinkelslibere
Er du i gang med et projekt, der kræver slibning, skæring eller overfladebehandling? Med en vinkelsliber fra Lavprisværktøj.dk får du et holdbart og effektivt værktøj, der klarer opgaverne i metal, beton, sten eller træ. Vi tilbyder vinkelslibere, der nemt kan tilpasses dit behov – fra små præcisionsarbejder til tunge, krævende opgaver. Beskyt dig selv med passende tilbehør som støvskærme og sikkerhedsudstyr. Vælg en vinkelsliber, der gør arbejdet både nemmere og mere sikkert.
3 typiske opgaver med vinkelsliberen
Skær i sten, fliser eller metal – Med den rette skive er vinkelsliberen et genialt værktøj, når du skal tilskære en flise eller skære et metalrør over.
Slib en overflade eller en klinge – Brug din vinkelsliber til at slibe ujævnheder væk på f.eks. et betongulv eller påsæt en slibeskive til metal og slib din plæneklipperklinge o.l.
Spar knofedt og få skinnende overflader – Giv bilen eller båden en overhaling og bliv færdig længe før naboen ved hjælp af din vinkelsliber. På med en polerhætte og se forskellen med det samme.
Ofte stillede spørgsmål om vinkelslibere
-
1
Hvad bruges en vinkelsliber til?
En vinkelsliber er et alsidigt elværktøj, der bruges til at skære, slibe, polere og afgrate materialer som metal, sten, beton og fliser. Den anvendes ofte i både byggeri, metalarbejde og gør-det-selv projekter.
-
2
Hvilken størrelse vinkelsliber skal jeg vælge?
De mest almindelige størrelser er 115 mm, 125 mm og 230 mm. 115–125 mm: God til lettere opgaver og præcisionsarbejde 230 mm: Velegnet til større og mere krævende opgaver som beton og tykt metal
-
3
Kan jeg bruge samme skive til alle materialer?
Nej, du skal vælge skive efter materialet. Der findes specifikke skiver til metal, sten, beton og fliser. Brug af forkert skive kan være farligt og give dårlige resultater.
-
4
Er det nødvendigt med sikkerhedsudstyr?
Ja, det er vigtigt at bruge sikkerhedsudstyr som beskyttelsesbriller, handsker og høreværn. Ved arbejde med støvende materialer anbefales også støvmaske.
-
5
Hvad er forskellen på en batteri- og ledningsdrevet vinkelsliber?
Batteridrevet: Mere fleksibel og mobil, men ofte mindre kraftfuld og med begrænset driftstid. Ledningsdrevet: Mere kraftfuld og egnet til længerevarende opgaver.
-
6
Hvordan vedligeholder jeg min vinkelsliber?
Rengør værktøjet regelmæssigt for støv, kontroller skiver og beskyttelsesskærm, og sørg for at udskifte slidte dele. Opbevar den tørt og sikkert, når den ikke er i brug.




















